Carsten Vagn-Hansen

Læge, sundhedskonsulent

Referat og noter fra Health Trends 2002   30-8 til 1-9-2002

30-8-2002


VIDEO ORDER FORM

Professor Samuel S. Epstein. University of Illinois Medical Center, Chicago, USA:

“Overlevelse i en forurenet verden. Hvordan?”

E-mail: epstein@uic.edu

Den petrokemiske industri har forurenet hele verden. Vi kan dog let vende denne udvikling – hvis vi vælger det. Det er nødvendigt med græsrodstiltag, hvor vi fravælger den skadelige kemi og tilvælger den ”grønne” kemi. Mange gør det allerede. Økologisk og biodynamisk mad (organic food) vinder meget frem i USA.

Hyppigheden af cancer er stigende. Især cancersygdomme, der ikke har med tobaksrygning at gøre, er stedet til epidemiske proportioner i de seneste tiår i alle større, industrialiserede lande. Nu får en ud af 2 mænd og en ud af tre kvinder kræft i løbet af deres levetid. Kræfthyppigheden vil blive fordoblet ved år 2050. Tobaksrygning er dog

stadig indblandet i flertallet af kræftlidelser.

Bortset fra de petrokemiske og lignende industriers uansvarlige opførsel, har både de statslige og de ”velgørende” cancer institutioner et betydeligt ansvar for denne epidemi, fordi de ensidigt koncentrerer sig om screening, diagnose, behandling og den grundlæggende molekylære biologi uden særlig interesse for forebyggelse af kræft, som der endda har været fjendtlighed imod. Det hele er koncentreret om at begrænse skaden (damage control). Der er også foruroligende interessekonflikter mellem de større ”velgørende” institutioner.

Det kniber med forsøg på at forklare stigningen af kræfthyppigheden udover alderen. Der er en stadig stigning af cancerdødeligheden, der ikke kan forklares med alderen eller sen diagnosticering.

Offentligheden er ikke blevet ordentligt informeret om, hvordan man kan undgå cancer. Der findes en lang række kræftfremkaldende stoffer i luft, vand, mad og forbrugerprodukter, bl.a. i kosmetik. Det er vigtigt at identificere disse og undgå dem.

Forbrugerne må have ordentlig information. Man kunne også lægge ekstra afgifter på

farlige produkter.

Der er et kritisk behov for udvikling af samarbejde mellem uafhængige eksperter i forebyggelse af cancer og den offentlige sundhedspleje (bl.a. embedslægevæsenet) samt forbrugergrupper og grupper på arbejdspladserne for at mobilisere den offentlige mening

(public opinion) og lægge pres på regeringen til at iværksætte tiltag for at nedsætte undgåelig udsættelse for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladserne, i luften, vandet, maden og andre forbrugerprodukter. Det er den eneste måde, cancerepidemien kan standses og fås til at gå tilbage. Aktivistgrupper må presse på og gå ind for ændringer, og der må gennemføres en passende lovgivning og tilsyn. Man må være opmærksom på farer i miljøet og nye teknologier, især genmanipuleret mælk og mad.

Industrien må overtales til at bevæge sig væk fra risiko til sikker teknologi, fx ”grøn kemi”. Der må dannes en koalition mellem aktivister, industrien og uafhængige videnskabsmænd, der bl.a. skal rådgive vedrørende ændringer i sundhedspolitikken. Samuel S. Epstein har bl.a. været tilkaldt som rådgiver for den svenske regering.

Offentligheden har ret til at vide, hvad der foregår. Det får den ikke nu.

Det er vigtigt at fremme det ”sikkerhedsprincippet ” (precautionary principle) med fuld testning af sikkerheden før tilladelse og fuld information til offentligheden. Ny, uafprøvet teknologi skal forbydes totalt. Farlig teknologi skal udfases og erstattes af sikker teknologi, som mange ansvarlige industrier nu også er ved at gøre. Det vil oven i købet spare penge.

Der er brug for sikker, ærlig mad, ærlig kosmetik etc. Økologisk/biodynamisk mad vinder frem i USA med 20% om året.

Lægestanden må hjælpe til, blandt andet ved at undgå at ordinere lægemidler, der kan være kræftfremkaldende. Hormonbehandling efter overgangsalderen øger fx risikoen for kræft. Det er omsider ved at nå frem til offentligheden.

Der må skabes klarhed og gennemsigtighed af beslutningstagningen. Codex Alimentarius holder fx mange afgørelser hemmelige og domineres tungt af medicinalindustrien. I alle afgørelser må der oplyses om interessekonflikter. Embedsmandsforbrydelser og økonomiske interesser må afsløres (white collar crime). Middage og overlagt manipulation af viden påvirker. Samuel Epstein foreslår et internationalt tribunal for miljøkriminalitet (environmental crime). Desuden et kontor eller styrelse for anti-kartel arbejde (anti-trust) og for borgernes sundhed og sikkerhed. Overtrædelser skal forfølges juridisk.

Cancerinstitutionerne er en hæmsko for udviklingen. Det drejer sig om milliarder af dollars, mens der kun bruges 1 procent til forebyggelse.

Vi har alle en tung forpligtelse til at deltage i kampen mod cancerepidemien, der kan undgås.   


 

Lester A. Packer, Ph.D. University of Southern California. 

“Oxidants and antioxidants: How to live in a toxic world”.

E-mail: packer@hsc.usc.edu

En sund aldring og forebyggelse af sygdom ved hjælp af antioxidant ernæring er i tiltagende grad blevet genstand for universiteterne og den offentlige sundhedspleje. Antioxidanter spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at beskytte cellerne mod frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og bl.a. angriber DNA i cellernes kraftværker – mitochondrierne. Omsætningen af glukose og ilt i kroppen er den store leverandør af de skadelige frie radikaler.

Får vi nok antioxidanter, gennem maden og som tilskud, vil vi få et længere liv.

Antioxidanterne hjælper med at reparere DNA og sikre, at DNA kopieres korrekt ved dannelsen af proteiner. Antioxidanter undertrykker svulstdannelse, styrker immunsystemet.

Oxidativt stress – iltstress – giver ubalance mellem oxidanter og antioxidanter, hvilket medfører skader. De fleste sygdomme har en sammenhæng med dette. Kemiske stoffer fra luftforurening (smog), cigaretrøg, kemoterapi, alkohol, tungmetaller mm. samt bestråling øger dannelsen af fri radikaler, fx de giftige hydroxylradikaler. Antioxidanter samt bl.a. SOD-enzymet modvirker.    

Grønsager og frugt er gode kilder til antioxidanter, og mineraler er nødvendige for antioxidant enzymer.  Det drejer sig om C-vitamin, E-vitamin, karotener, polyfenoler (flavonoider), Gingko biloba, liponsyre, Q10, carnitin, zink, selen, etc.

Der er en mindst fire gange forskel på dødeligheden af hjerte- og kredsløbssygdomme

mellem Nord- og Sydeuropa, med de færreste i Sydeuropa. Kosten meget væsentlig for denne forskel.

Jo højere niveau af E-vitamin, jo  mindre hjerte-karsygdom. Nurses’ Study viser, at den femtedel med det højeste niveau af E-vitamin kun havde den halve risiko. CHAOS-studiet (Cambridge Heart Antioxidant Study) viste, at E-vitamin klart nedsatte risikoen for at få en ikke dødelig blodprop i hjertet. E-vitamin forsinker udviklingen af Alzheimer.

Fx tilskud af hvedekimolie. Man kan ikke få nok fra maden alene. 

De forskellige antioxidanter regenereres af andre antioxidanter (biologic reductants). Der er tale om et antioxidant netværk. C- og E-vitamin genopretter fx hinandens antioxidant virkning, når de er blevet oxideret under deres funktion i kroppen. Flavonoider (farverne i frugt og grønt) forlænger C-vitamins levetid.

Solen udtømmer E-vitamin i yderste lag af huden.

Det er vist, at tilskud af antioxidanter forebygger aldersbetinget kognitiv dysfunktion (intellektuel præstation) hos hunde.

Man bør forsøge at tegne en antioxidant profil og sikre, at man har nok af dem gennem kosten og ved hjælp af tilskud.

Lester Packer har skrevet en række bøger, blandt andet ”The Miracle of Antioxidants”. 


Margaret P. Rayman, Dr. Phil. University of Surrey, England.

“Selen i sundhedsbeskyttelse og forebyggelse af sygdom”.

E-mail: m.rayman@surrey.ac.uk

Selen, der er et livsvigtigt spormineral, er af grundlæggende betydning for menneskets sundhed. Som en del af seleno-proteiner spiller selen både en rolle for strukturen og for enzymvirkningen, for det sidste vedkommende bedst kendt som en antioxidant og katalysator for produktionen af aktivt stofskiftehormon (thyreoideahormon).

Selenoproteiner har betydning for dannelse af gluthation-peroxidase (antioxidant enzym), eicosanoid syntesen, modulerer inflammation og fjerner peroxider. Det er af stor betydning for sædcellernes mitochondriekapsel og dermed for sædcellernes bevægelighed og stabilitet. Selen har betydning for, om gener bliver aktive, og beskytter det inderste lag af pulsårerne.

Vi får selen fra planter fra jorden (og fra alt god fra havet). Sur jordbund nedsætter optagelsen af selen, og bakterieaktiviteten i jorden er vigtig.

Fårs frugtbarhed er klart afhængig af tilstrækkeligt selen.

I Kina findes Keshan- disease med svækkelse af hjertemusklerne (cardiomyopathi), og i Tibet og bl.a. Rusland Kashin-Beck sygdommen med knogle- og ledproblemer.

Den nyeste anbefalede dagsdosis USA er 55 mikrogram dgl. Det får vi ikke i Danmark. Den mindste optimale dosis er 100 mikrogram dagligt.

Importen af brødkorn med et højt selen- og proteinindhold fra USA er faldet meget de senere år. Gennem årene har man også konstateret et fald i selenindholdet i blodet i Europa.

Selen beskytter mod kviksølvs giftighed. Det virker antioxidativt, antiinflammatorisk og

antithrombotisk (modvirker blodpropper). Det forbedrer symptomerne ved leddegigt, astma, bugspytkirtelbetændelse og ved blodforgiftning (sepsis). Det er vigtigt for funktionen af skjoldbruskkirtlen, for væksten og for immunsystemet. Ved mangel på selen svækkes immunsystemet og risikone for sygdom, fx candidainfektion, øges. Selen stimulerer NK-celleaktiviteten (dræberceller), T-cellers evne til at dræbe celler, og udviklingen af lymfocytter.

Ved mangel på selen kan harmløse vira blive virulente og farlige. Man ser også klart mere farlige lungebetændelser ved selenmangel og influenza. Selen er afgørende som hæmmer af kopieringen af HIV, og HIV-ramte med selenmangel har 20 gange større risiko for at dø af AIDS. Desuden fremmer iltstress, som selen modvirker, kopieringen af HIV.

Man ser hyppigt lavt selen hos kvinder, der aborterer eller får præeklampsi (svangerskabsforgiftning). Bevægeligheden af sædceller øges med 40-100% ved tilførsel af selen ved selenmangel.

Lavt selen øger risikoen for depression og fjendtlighed samt øger konfusion. Modsat nedsættes angst og depression ved tilførsel af selen, og man ser generelt en bedring af humøret hos kvinder, men ikke hos mænd. Et engelsk studie har dog ikke vist bedring af humøret.

Selen medfører nedsat hyppighed af kræft på grund af kemikalier. Der er 10% højere dødelighed af cancer i selen-fattige områder. Ved lavt selen øges risikoen for cancer i prostata 3 gange. Selen beskytter personer med høj risiko for cancer (hepatitis B) mod at udvikle cancer i leveren. Alt i alt er der en klar nedsættelse af kræftrisikoen. PRECISE Trial. Der ses hæmning af nydannelsen af blodkar i cancersvulster og øget celledød (apoptose) af cancerceller.

Tilførsel af selen kan ske ved at blande selen i kunstgødning (Finland), eller ved at tilsætte selen til fødevarer. Selenrige fødevarer er fisk og skaldyr, ølgær, frø, nødder (især paranødder) og mandler, sojabønner og andre bønner, æg, kød, korn, brune ris og hvidløg. Alt afhængigt af jordbunden.

Behovet ligger på 200 mikrogram dagligt, heraf som tilskud 50-100 mikrogram dagligt.

Mere end 400 mikrogram kan medføre problemer.

Margaret Rayman henviste til oversigtsartikel i The Lancet 2000. Vol 356: 233-241. 


Kedar Prasad. M.D., Ph.d. University of Colorado. Director for Vitamin and Cancer Research.

E-mail: kedar.prasad@uchsc.edu

“Vigtigheden af antioxidanter under konventionel cancerbehandling” .

Cancer incidensen er i USA nu omkring 1,2 millioner nye tilfælde årligt. Der dør omkring 600.000 af cancer årligt. Langtids overlevelsen er nede på 10-12% på grund af nye cancertilfælde, der skyldes den oprindelige cancerbehandling samt ikke-cancer sygdomme.  Det er vigtigt at søge at reducere bivirkningerne af behandlingen.

Der arbejdes i cancerforskningen ud fra to hypoteser:

  1. Flere antioxidanter i kosten som hjælp til at forbedre effektiviteten af cancerbehandlingen ved at øge virkningen på svulsterne og nedsætte giftigheden af behandlingen.
  2. Man skal ikke bruge antioxidanter i behandlingen (ud fra antagelse af, at oxidanter/frie radikaler er med til at slå cancerceller ihjel).

En høj dosis af antioxidanter hæmmer væksten af cancerceller, men ikke væksten af normale celler. Den øger virkningen af frie iltradikaler på cancercellerne, og beskytter de normale celler mod skader fra de frie radikaler. Det er vigtigt at bruge flere antioxidanter på en gang, men kun antioxidanter der findes i kosten (A, C, E, betakaroten).

Ikke for meget selen, da det kan stimulere cancercellers vækst (SOD-enzymet).

Alle til nu undersøgte menneskelige og dyre-cancerceller hæmmes af store mængder antioxidanter, men normale celler ikke.

Vitamin E-succinat hæmmer melanomceller hos mus og kan få dem til at blive til normale celler. Naturlige former for E-vitamin er bedre end de syntetiske.

Alfa-tocoferol succinat kan hæmme væksten og medføre cancercelledød (apoptose) ved hormonfølsomme tumorer.  Ændrer aktiveringen af generne (gene expression).

En lav koncentration af E-vitamin kan stimulere cancerceller, men høje undertrykker dem. Multivitamintabletter kan blokere for virkningen af strålebehandlingens virkning og frarådes derfor.

Flere antioxidanter i ordentlige mængder. Forstærker virkningen af C-vitamin.

Antioxidanter i maden forstærker virkningen af bestråling og kemoterapi på cancerceller.

Vitaminerne beskytter normale celler mod skader på kromosomerne ved cancerbehandlingen (og derfor mod nye cancerlidelser senere, fx leukæmi).

Alfa-tokoferol succinat øger virkningen af hypertermi (varmebehandling) af dyrkede neuroblastomceller. Stoffet øger også virkningen af natrium-butyrat (smørsyre), der lugter forfærdeligt, hvilket begrænser brugen.

I den efterfølgende workshop fortalte Prasad, at man ikke skal have for lidt fedt i maden, men ved aktiv cancer skal man ikke spise mere end 10% fedt under korttidsbehandling.

Ellers er 20% optimalt. Nedsætter bla. væksten af prostatacancer.

Fedtindholdet i amerikansk kost er 40%. Der er 50% i McDonalds-mad. Omega-6 fedtsyrerne er forfærdelige (”terrible”). Prasad mener formentlig de flerumættede, ikke den gavnlige gammalinolensyre.

Østrogenniveauet er vigtigt. Japanske kvinder har færre tilfælde af cancer. Østrogen fremmer tumorvækst.  Prostaglandinerne er vigtige.

Det er vigtigt med en kost med et højt fiberindhold – grønsager og frugt. I amerikansk kost er der omkring ti gram fiber dagligt. 25 gram er det optimale, men svært at få ned, så det anbefales at kombinere den fiberholdige kost med tilskud af fiber.

Det understreges, at cancer er multifaktoriel – der er mange årsager.

Kødspisere har et højere indhold i kroppen af mutationsfremkaldende stoffer (mutagener). Fibre i kostren binder mutagenerne, så de ikke optages i kroppen. Det er vist, at en høj fiberindtagelse nedsætter hyppigheden af brystkræft.

Koffein forværrer strålebetingede mutationer. Derfor ingen kaffe under strålebehandling.

Rygning er et stort problem. Der er et tiltagende antal teenagere, der ryger.

Stressreduktion er vigtig. Stress øger påvirkningen af frie radikaler.

Motion er vigtig. Det anbefales at tage tilskud af antioxidanter før motionen, da der dannes flere frie radikaler under den øgede iltomsætning i kroppen.

50% af vitaminerne er forsvundet på 6 timer, så tilskud bør deles i to og tages morgen og aften.

Jern er farligt i for store mængder. Vi har ikke nogen særlig mekanisme til udskillelse af for meget jern (undtagen menstruationen hos kvinder). Næsten alle kroniske sygdomme hos mennesker har forbindelse med store jerndepoter i kroppen.

Man skal vælge sit vitamintilskud målrettet. C-vitamin bør gives som calciumascorbat, der er en bufferform af C-vitamin.

Prasad mener, at man ikke skal give mindre doser af antioxidanter til kræftramte, før de skal behandles og efter behandlingen, hvor man ikke med sikkerhed ved, om alle cancerceller er dræbt. Der er risiko for stimulation af cancercellers vækst med de små mængder. Under behandlingen anbefaler han store doser af calciumascorbat, 800 enheder E-vitamin og 100 mikrogram selen. Halvdelen morgen og halvdelen aften. Efter behandlingen en mere moderat dosis.    


Walter Pierpaoli, M.D., Ph.D. Director Jean Choay Institute for Biomedical Research, Riva San Vitale, Schweiz.

”Anti-aldrings og terapeutisk virkning af melatonin hos mennesker: En ny medicin er dukket op”.

E-mail: chrono@dial.eunet.ch

Vi har i vores koglekirtel på undersiden af hjernen (corpus pineale, pinealkirtlen) en ”livsklokke”, eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet.

Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).

Vi har også en dødsklokke, der lukker ned for vores liv, når tiden er inde, og den sidder også i pinealkirtlen. Pierpaoli har ved langvarige og besværlige forsøg med mus, hvor han før det forventede dødstidspunkt fjernede deres pinealkirtel, vist at disse mus lever længere end forventet. Men indtil da er pinealkirtlens funktion med til at hæmme aldringen og bevare vitaliteten.

Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Efter fire generationer af dyr, der blev udsat for lys døgnet igennnem, gik det ud over deres vækst, og dyrens ældedes meget hurtigere. Intet fungerede mere.

Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon.

Melatonin i drikkevandet til mus forlænger livet.

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandet andet ved at sørge for, at det er ordentligt mørkt. Man kan ”massere” sin pinealkirtel ved at udsætte sig for en times kraftigt lys med en sammensætning som sollys en time hver morgen og en time før, man skal sove. Man kan så tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid.

Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.

Pierpaoli har byttet pinealkirtlerne hos to mus,  bedstefar og nevø, og efter et år var der ikke forskel i udseende og vitalitet mellem de to mus. Før transplantationen var bedstefaderen tydeligt ældet. Gamle pinealkirtler, der bliver transplanteret til unge mus, fremskynder deres aldring.

Melatonin beskytter mus, der er inficeret med et dødeligt virus.

Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Mere hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.

Der er derfor en god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa og dissemineret sclerose. Og med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli har eksempler på, at colitis ulcerosa er blevet kureret med melatonin. Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret. Melatonin er vigtig for nethinden (retina).

Det er derfor vigtigt at bevare pinealkirtlens integritet og funktion.

Livsklokken løber ud, holder op med at fungere, efter 120-130 år, hvor dødsklokken så går i gang. Programmet ligger i pinealkirtlen.

Der er selvfølgelig en filosofisk side af det. Der skal være et formål med livet.

Hvis alle vidste, hvad pinealkirtlen og melatonin kan udvirke, ville det være en katastrofe for bl.a. pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.fl.

Det er vigtigt at korrigere genetiske tilbøjeligheder tidligt.

Cancer er opdukken af en fjende i kroppen. Man kan dræbe denne fjende ved at holde sin indre klokke eller ur sundt.

Der foregår en fælles samtale mellem psyke, nervesystem, immunsystem og hormonsystem (psyko-neuro-immunologi), og det vigtigt at holde samtalen i gang og god.

Det lægelige system er stivnet, krystalliseret og ældet, bundet til den kemiske industri.

Pierpaoli omtalte bl.a. et tilfælde, hvor en dame med en metastaseret hjernesvulst blomstrede op, og hendes tumor svandt næsten ind. Hun fik dermed seks gode måneder.

Han hævder, at begyndende kræfttilfælde er blevet kureret - masser af dem.

Unge sclerosepatienter har haft megen glæde af at få melatonin.

Pierpaoli mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer.

Han har sammensat en ”Chrono-Life Kit”, der er ved at blive udarbejdet i Rom.  Det drejer sig om melatonin og diverse molekyler, formentlig bl.a. zink, selen og aminosyrer. Ikke nogen lægemidler, først og fremmest for ikke at skade.

Han tale om en ”hjerne i knoglemarven”, og om at vores hjerne får os til at gøre idiotiske ting, fx at udsætte os for voldsom stress og stærke følelser, men hjernen har heldigvis evne til at tilpasse sig og regulere automatisk.

Ved natarbejde skal man alligevel tage melatonin på det sædvanlige sovetidspunkt (før midnat). Tager man melatonin, må man vente på virkningen. Det tager tid at reagere rigtigt.

Aldring er for en stor del til at få til at gå tilbage (reverse). Man kan kæmpe mod aldringen. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar hos ældre også.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt. Man genskaber sin selv-identitet.

Dissemineret sclerose kan bedres fantastisk meget.

Kortison er en ”killer”. Ødelægger immuniteten.

Slimhinden i mavesækken er vigtig. Melatonin har måske en virkning her.

Der er ingen bivirkninger af melatonin.

Walter Pierpaoli har skrevet bogen ”The Melatonin Miracle” i 1995 sammen med William Regelson. Desuden med i ”Pineal gland and other pacemakers in the progression og aging and carcinogenesis. New York Academy of Sciences. Vol 219.

Hans hjemmeside er: www.pierpaoli.ch    E-mail: chrono@dial.eunet.ch

Han er blevet meget mobbet og forfulgt for sine synspunkter af lægestanden (der jo ville risikere at blive næsten arbejdsløs). Han er træt af, at lægerne ikke vil høre og forstå. Som han sagde på Health Trends: ”It is impossible to begin to learn for a person who believes in, what he already knows”. Det er umuligt for en person at lære nyt, når han tror på det, han allerede ved.

 


Alexander Schauss, Ph.D. Director of Natural and Medicinal Products Research, American Institute for Biosocial and Medical Research in Tacoma, Washington, USA.

E-mail: alex@aibmr.com

Alex Schauss skulle tale om

“The Scientific Approach to Orthomolecular Medicine”.

Han lagde ud med at omtale nødvendighden af kosttilskud og nævnte et studie fra den 28 august 2002 i JAMA, hvor det vises, at tilskud af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin i et år medførte 32% mindre behov for at gentage operationer for pulsårer, der var blokeret af åreforkalkning. Behandlingen forebygger altså, at pulsårerne igen bliver blokeret. Dette resultat bekræfter et andet studie i New England Journal of Medicine fra november 2001.

Han nævnte også studiet af kriminelle og aktive kosttilskud i blot to uger, hvilket nedsatte hyppighedne af lovovertrædelser med 35,1%  (significant reduction in antisocial behaviour).

Man skal observere, afprøve og så korrigere sine idéer.

Kæmpestudier for mange år siden i USA af skolebørn, der fik en bedre kost, medførte meget store forbedringer af børnenes præstationer i skolen. Ikke fulgt op siden.

I ortomolekylær medicin handler det blandt andet om at bevæge sig ud over det, man grundlæggende tror på, og erfaringen.

Schauss anbefalede, at man læser Bruce Ames review ”Can megadose therapy influence genetic outcomes”. Amer J Clin Ntur 2002; 75: 616-658. Svaret er ja, kæmpedoser af vitaminer kan påvirke sygdomsfremkaldende geners aktivitet meget positivt og modvirke genernes skadevirkninger meget ved at øge enzymaktiviteten.

At forbinde biokemien og forholdet mellem genetik og ernæring er et magtfuldt instrument.   

Derefter gik han over til at snakke om fedmeepidemien i USA.

Alaex Schauss har sammen med Laura Fratek (?) skrevet en ny bog med titlen: ”Why are men getting pregnant?”. Hvorfor bliver mænd gravide? Kommer snart.

Der er nu lige så mange overernærede som underernærede i USA. Der er tale om en fedmeepidemi. Over 100 millionere amerikanere er overvægtige eller fede, heraf 27% fede. 6% af alle sundhedsudgifter skyldes fedme – 52 milliarder dollars om året.

Ti kilos overvægt giver 75% større risiko for blodprop i hjertet i forhold til normalvægtige. Fem til otte kilos overvægt fordobler risikoen for type 2 diabetes.

50% er nu overvægtige, og år 2020 vil det være 61%. Antallet af fede er steget 50% de sidste ti år.

Amerikanerne spiser nu dobbelt så meget, som de har behov for.  Søde sodavand og sukker spiller en meget stor rolle. Der er efterhånden sukker tilsat i næsten alt.

Hver ekstra søde sodavand dagligt giver 60% ekstra risiko for at blive fed. Der er automater med søde sodavand opstillet på alle skoler og andre undervisningssteder. Der lokkes med, at institutionen tjener på hver solgt enhed. 

Restaurationsmad indeholder meget mere fedt end hjemmelavet mad, og mange flere amerikanere spiser ude.

Der er 30.000 McDonalds restauranter i USA, og der kommer 2.000 flere hvert år. Kunderne lokkes med ”supersize” – overstørrelser, og med, at de kan få to for en pris, der kun ligger lidt over en. Der er utroligt mange kalorier i måltiderne hos disse fast-foof kæder. Det er høj-kalorie måltider og drikke.

Inaktivitet, altså mangel på motion, er stærkt medvirkende. Børn ser alt for meget TV, og udsættes herved for 10 fødevarereklamer for hver times TV. 

BMI har sammenhæng med hyppigheden af svære depressioner.

Schauss nævnte følgende naturlige måder at behandle depression på:

Inositol 12 gram dagligt. Inositol er en naturlig isomer af glukose.

Ekstrakt af frø fra Griffoni simplicifolia, der indeholder 5-hydroxytryptophan (5-HTP),

der dannes fra L-tryptofan og er grundstoffet til serotonin.

S-Adenosyl-L-Methionin 200 mg x 2.

L-Phenylalanin med vitamin B6. 500 mg x 2 + 100 mg B6.

Magnesium 250-300 mg + 25 mg B6.

Bor. Godt for mental årvågenhed og for skoleelevers præstationer.

Zink. Der er en omvendt sammenhæng mellem zinkstatus og fedme. 


 

Dr., professor Boyd Haley. Department of Chemistry, University of Kentucky, USA.

“Alzheimers relation to mercury”.

E-mail: behaley@pop.uky.edu

Professor Haley har forsket i 18 år i kviksølvs skadelige virkninger og fundet, at der er en klar sammenhæng mellem kviksølv og Alzheimers demens.

Både dampe fra metallisk kviksølv og organisk kviksølv er kendt neurotoksiske (nervegifte). Konserveringsmidlet thimerosal, som bruges i nogle vacciner, indeholder også kviksølv og er endnu mere farligt for nervesystemet end metallisk kviksølv.

Transporten af stoffer gennem axonet – nervecellens udløber – er livsvigtigt for nervecellens overlevelse. Involverer mikrotubuli med tubulin, kinesin, dynien og Tau protein. Mikrotubuli består hovedsageligt af tubulin.

Haley har undersøgt homogenater fra hjernedelen hippocampus hos Alzheimerramte og det samme fra kontroller uden sygdommen.

Zink og kviksølv forstærker hinandens giftvirkning på tubulin, og de samme gælder for EDTA og kviksølv samt bly og cadmium. Det er derfor ikke muligt at fastsætte et ugtiftigt nievau af kviksølv uden at kende til mængden af andre metaller.

Amalgam lækker kviksølv. det frigives hele tiden fra tænderne. Nogle med amalgam i tænderne har otte gange mere kviksølv i urinen end andre. Kviksølvet frigives som dampe fra amalgamen, især ved tygning, fx af tyggegummi. Haley viste et billede, hvor man med en speciel teknik kunne se kviksølvdampe stige op fra en tand med amalgam, der var trukket ud 15 år tidligere.

Kviksølv hæmmer enzymet kreatin-kinase, der hos Alzheimerramte er hæmmet 97%. Man kan vise hæmningen med vand, der er påvirket af gammelt amalgam. Vand, som amalgam ligger i, giver samme skadelige effekt på nervecellernes tubulin, som hvis man tilfører kviksølv.

Der findes forhøjet kviksølv ved sygdommen idiopatisk dilateret cardiomyopati (hjertet bliver forstørret og slapt), som man bla. ser hos mennesker, der falder døde om under motionsløb. Niveauet af kviksølv kan hos dem være 2000 gange højere end normalt. Kviksølvet stammer ikke fra hajer eller andre fisk, det kommer fra amalgamen.

Efter tandbørstning stigning på 10% af afgiften af kviksølv fra amalgam.

Amalgam kan kombinere sig med toksiner fra bakterier, og derved frembringes endnu mere giftige stoffer. det drejer sig om anaerobe bakterier og aminosyrerne cystein og methionin. Giver meget toksisk organisk kviksølv.

Kviksølv kan reagere med selen i kosten og skabe selenmangel.

Haley har bl.a. foretaget forsøg med udsættelse af rotter for kviksølvdampe. 

Tubulinkoncentrationen falder i hjernen med stigende koncentration af kviksølv i hjernen. Ved Alzheimers sygdom forsvinder beta-tubulin i hjernen.

Der blev vist en stump fra en videofilm fra University og Kentucky, hvor man viste virkningen af kviksølv på hjerneceller under elektronmikroskopi. Man kunne direkte se hjernecellernes udløbere skrumpe og krølle sig sammen. Der kommer tiltagende død af hjerneceller med stigende koncentration af kviksølvklorid. Ved selv lave koncentrationer af kviksølv kommer der unormale sammenklumpninger (aggregater) af tubulin.

Nyfødte påvirkes af moderens amalgam.

Der er genetisk tilbøjelighed til at få Alzheimers sygdom og autisme, men starten af sygdommene har relation til antallet af modtagesteder (receptorer) med kviksølv. 

Konserveringsmidlet thimerosal, som bruges i nogle vacciner, indeholder også kviksølv og er endnu mere farligt for nervesystemet end metallisk kviksølv. Stoffet er ekstremt giftigt og hæmmer blandt andet enzymaktivitet, og hæmmer straks tubulin og actin i hjernevæv. Vacciner med thimerosal er meget mere giftige end andre vacciner. Kviksølv og thimerosal giver additiv giftvirkning. Visse antibiotika øger thimerosals giftighed.

Haley oplyser, at den store epidemi af austisme, man oplever i USA er kommet efter øgning af antallet af påkrævede vaccinationer, hvor thimerosal har været brugt som konserveringsmiddel. Han mener, at hvis vaccinerne har sammenhæng med autismen, er det thimerosal, der frigiver ætyl-kviksølv, der først og fremmest skal mistænkes for at være årsagen. Man har påvist hjernecelle-død i kulturer ved nano-mol koncentrationer af thimerosal. Det er også vist, at thimerosals giftighed stiger, når der er aluminium tilstede, som det er tilfældet i mange vacciner og antibiotika.                                                 

I Danmark indeholder børnevacciner ikke længere thimerosal, men det findes bl.a. i influenzavaccine og vaccine mod japansk hjernhindebetændelse. Mængden i vaccinerne er absolut stor nok til at anrette skader, både hos børn og voksne.   


 

Vera Stejskal, Ph.D.  Associeret professor i immunologi ved Stockholms Universitet.

E-mail: vera.melisa@swipnet.se

Diagnose af metaloverfølsomhed ved hjælp af MELISA. Betydningen for tandlægelig og lægelig behandling.

Immunsystemet er et indviklet netværk af specialiserede organer og celler, som er udviklet for at forsvare kroppen mod angreb fra fremmede organismer. Når det fungerer rigtigt, bekæmper det infektioner, men det kan, hvis det ikke fungerer ordentligt, udløse en masse forskellige sygdomme, lige fra allergi til autoimmune sygdomme og kræft.

Vera Stejskals største indsats har været at udvikle en laboratoriemetode til at diagnosticere metalallergi hos mennesker.

Det drejer sig om MELISA (Memory Lymphocyte Immuno Stimulation Assay) som påviser tilstedeværelsen af hvide blodlegemer (lymfocytter af typen memory cells – huskeceller), der er blevet sensibiliseret (følsom for) for et eller andet, i dette tilfælde metaller. Testen er udviklet og patenteret i 1990, og er den eneste laboratorietest, der kan påvise både straks-allergi (type 1) og forsinket allergi (type 4).

Man kan på denne måde undersøge for skjult allergi, hvilket kan have betydning for forebyggende medicin. Arbejdere i Amerikas krigsindustri bliver fx ret ofte overfølsomme for metallet beryllium og kan med tiden ved fortsat belastning med metallet udvikle svær lungesygdom (sarkoidose). Kan man påvise allergien, inden de bliver syge, kan man forebygge sygdom ved at lade dem arbejde i berylliumfri omgivelser.

Langtidsstudier af sundheden hos patienter, som har fået påvist metalallergi ved en MELISA test, og som har fået erstattet de allergifremkaldende metaller hos specialtandlæger, viser forbedring af sundheden hos de fleste.

Foruden kronisk træthedssyndrom (CFS) har man påvist, at allergi overfor nikkel og metaller, der bruges af tandlæger, ved hudsygdomme som allergi og psoriasis, neurologiske sygdomme som sclerose og amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og ved gigtsygdomme som leddegigt, systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom. I almindelighed kan sygdomme, der har deres rod i immunsystemet, kompliceres af samtidig tilstedeværende metalallergi.

Det kviksølvholdige stof Thiomersal, der bruiges som konserveringsmiddel i nogle vacciner, er stærkt sensibiliserende. I Sverige er der tilfælde, hvor nogen er blevet blinde efter influenzavaccine med thiomersal.

Der er utroligt mange metaller i kosmetik. Fx i øjenskygger, hvor der er bly, kobolt, nikkel, krom og arsen.

Tandplomber er en væsentlig kilde til forurening af vores krop. Man kan fx se eksem forsvinde efter behandling mod metaller, fx fjerenelse af tandplomber.

Forgitningen med metaller, fx kviksølv fra amalgam, rammer hele kroppen, fx rygmarven, spytkirtlerne, konskirtlerne og kirtler i øvrigt.

Vera Stejskal nævnede ”Spanish Oil Syndrome”, hvor olivenolie blev forurenet med

giftige metaller. 15% udviklede sygdom af typen sclerodermi, hvilket tyder på autoimmun sygdom.

Visse muse- og rottearter udviklet immunsygdomme, når de bliver udsat for HgCl2 (kviksølv-klorid).

Det er generne, der bestemmer, hvor god man er til at afgifte sig selv (detox-capacity).

Vigtigt med gode og rigtigt udførte videnskabelige undersøgelser.

Metallet i stents (der indsættes i puslårer efter udvidelse af dem, fx i kranspulsårer) kan sensibilisere, hvilket accelererer ny forsnævring.

Titanium medfører dannelse af skadelige frie radikaler. Det er ikke celledræbende, men spredes i hele kroppen via makrofager (store hvide blodlegemer – ædeceller).

Man ser ofte lichenoide forandringer (hvide pletter) i mundslimhinden på grund af overfølsomhed for amalgam eller guldkroner. Melisa-testen er så positiv.

Oftre sammenhæng med dissemineret sclerose (MS).

Metallerne ændrer kroppens genkendelse af egne celler og overstimulerer immunsystemet. Allergi og autoimmunitet er to sider af samme mønt.

Systemisk metaloverfølsomhed kan forekomme overalt i kroppen. Tandlægematerialer er kunstigt påførte stressorer (iatrogenic stressors).

MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Vera Stejskal nævnede en japansk kvinde med kronisk hududslæt, der først forsvandt efter fjernelse af titaniumimplantat i kæben (”trykknapsystem” til kunstige tænder).

Hun nævnede, at overfølsomhed for metal kan være impliceret i MCS (multiple chemical sensitivity, allergi over for kemiske stoffer, duft- og kemikalieoverfølsomhed), CFS (kronisk træthedssyndrom), fibromyalgi, eksem, astma mm. Hun nævne også Tourettes syndrom, Crohns sygdom og pemfigus.

Guld i tænderne er en blanding af mange metaller. Melisa kan fortælle om det.

Bedst at undersøge, før der kommer symptomer, fx som ved beryllium.

Nikkel er den hyppigste årsag til metalallergi, men der er også mange med overfølsomhed for kviksølv. Derefter kommer bly, guld, palladium og cadmium.

I en undersøgelse af 80 patienter fik 78% det væsentligt bedre efter fjernelse af metallet.

 

Workshop med Vera Stejskal og læge Birgitta Brunes:

Vigtigt at reducere mængden af metaller, man bliver udsat for. Den nye generation er godt klar over, at amalgam er giftigt.

Afgiftning med stoffet penicillamin er interessant og god ved autoimmun sygdom, men der er oftest meget kraftige bivirkninger på grund af frisætning af metallet.

Stofferne EDTA (direkte i blodet) og DMSA (til indtagelse gennem munden) har Vera Stejskal selv fået kelering med (binding og fjernelse af metaller med urinen).

Selv unge kan have for meget metal i kroppen, så kelering anbefales.

Melisa-testen er anerkendt af forsikringsselskaberne.

Det blev nævnt, at tilsætningsstoffer, som fx natrium-laurylsulfat, skummemidlet i tandpasta og shampoo, reagerer med tilsætningsstoffer i mad og kosmetik, hvorved der fremkommer kræftfremkaldende stoffer, fx dioxin. Det har en slimhindeafskallende virkningen på mundhuleslimhinden. Øger allergitendens ti gange.

I et studie af kronisk træthedssyndrom på universitetet i Uppsala, hvor man skiftede fra amalgam til guld, fik kun 50% det bedre, mens de andre 50% fik det værre. Skiftede man til keramiske kroner eller composites fik 94% det bedre, mens 6% var uændret eller værre.

Forskellige kviksølvforbindelser er forskellige med hensyn til allergi. Melisa-testen kan sige, hvor kviksølvfølsomheden kommer fra.

Thiomersal er nummer et, når det gælder allergi hos børn. Stærkt sensibiliserende.

Vacciner med kviksølv blev forbudt i USA for et år siden. Vaccine, der ikke er bleveet brugt i USA, sendes nu til Afrika.

Autisme er en særlig form af kviksølvforgiftning. Thiomersal kan medføre autoimmunitet.

Vedrørende MELISA-testens brug mm. kan man se på hjemmesiden: www.melisa.org

Materiale til testen må ikke transporteres i lastrum på fly, men skal ligge der, hvor dyr normalt anrbinges under transporten (23 grader). Lymfocytterne tåler ikke lave temperaturer.

Vedr. materiale til tandfyldninger, kan composites give allergy, men det er mest hos mennesker, der arbejde med acyl. Der er også pigmenter i composites.  Man skal altid teste et nyt materiale i munden, før man bruger det. Derved vil man undgå at forveksle reaktioner med dem, der skyldes fjernelse af amalgamen.

Metal-oxiderne er ikke reaktive.

Svært at finde et materiale, som ingen reagerer på.

Der tyske studier og studier fra Universitetet i Basel, der viser klar sammenhæng mellem sclerose og Alzherimers sygdom og kviksølvindholdet i håret.

Vedrørende fjernelse af amalgam, anbefaler Bigitta Brunes, at man starter med at give kosttilskud (antioxidanter, C-vitamin) længe før, man fjerner amalgamfyldningerne.

Man skal gå til den rigtige tandlæge, der kender til den helt korrekte metode til fjernelse,

så dampene fra amalgamen hverken forgifter patienten eller tandlægen, og al amalgamen fjernes (men ikke på en gang). Mundskyldning med EDTA. En mindre mængde alkohol samme dag er godt (5-6 centiliter).

Er der symptomer på forgiftning/overfølsomhed, er det bedst at give binyrebarkhormon (kortison) for at modvirke opblussen af symptomerne. Individuel mængde, fx 50 mg. Aftrapning i løbet af 7-14 dage.

Efter fjernelsen er det godt med store mængder C-vitamin direkte i blodet (tilladt i Danmark hos læger, men ikke i Sverige). 


Poul Møller, Århus. M.Sc. Kemiingeniør.

E-mail: poulmoeller@mail1.stofanet.dk

”Kviksølv, aldring og den næste generation”.

Kviksøv bliver frigjort fra amalgam i store mængder. I løbet af en periode på ti år vil over halvdelen af kviksølvet i amalgam lække ud og deponere op til fem gram i kroppen, hvilket svarer til 100 millioner kviksølv-atomer i hver celle. Kviksølvet bliver blandt andet deponeret i hjernen, øvrige centralnervesystem, koglekirtlen (pinealkirtlen) og andre kirtler, i lunerne, leveren, nyrerne, æggene i æggestokkene og sæden.

Kviksølv er den væsentligste kilde til produktion af de skadelige frie iltradikaler. Det binder sig stærkt til to svovlholdige aminosyrer, cystein og methionin,og til steder, hvor kroppens enzymer virker, til forskellige hormoner og til DNA, de styrende proteiner i cellerne (arvemassen). Det binder sig også til  en af de vigtigste antioxidant- og forsvarsmekanismer, gluthation.

Kviksølv kan ved kontakt til bakterier i mundhulen omdannes til methyl-kviksølv, som vi ikke kan forsvare os imod giftigheden af. Methyl-kviksølv findes i cellemembranerne, blodet, hjernen, nethinden placenta (moderkagen) og i brystkirtelvævet.

Konsekvenserne af langtidsforgiftningen med kviksølv er udvikling af:

a) de fleste lidelser i krop og sind, som det ikke er muligt at sætte en sikker diagnose på.

b) Mange kroniske lidelser, neurologiske lidelser, cancer, osteoporose og allergi.

c) Den normale aldring kommer til at gå hurtigere

d) Kommer der tilstrækkelig meget kviksølv til fosteret og spædbarnet under svangerskabet og amningen, vil kviksølvet hæmme vigtige udviklingsstadier i hjernen med risiko for hæmning af den mentale udvikling.

Til sammen danner disse ting nogle af de alvorligste sundhedsproblemer, som vi ser i dag. Vi har hverken viden eller kapacitet til at klare dette problem, hvis vi ikke ændrer vores holdning til brugen af kviksølv i fx amalgam.

Et af problemerne i dag er, at man ikke har eller anvender viden om biokemi, cellernes kemi og kviksølv. Uorganisk kviksølv er giftigt for nerveceller, og organisk kviksølv er ekstremt giftigt. Der har Sundhedstyrelsen nu anerkendt, men den hævder stadig, at det kun er lidt kviksølv, der bliver frigivet fra amalgamplomber.

Kviksølv ophobes i fosteret, og navlesnorsblod og brystmælk indeholder otte gange så meget kviksølv som i moderens blod. Påvirkningen begynder i livmoderen. Næste generation skades. Det er i fostertilstanden og den tidlige barnealder, at hjerne- og nervecellerne dannes og deler sig. Der risikerer at komme vedvarende intellektuelle og adfærdsmæssige problemer.

Omkring en femtedel af befolkningen er hårdt ramt at forgiftning med kviksølv.

Amalgam har direkte adgang til hjernen gennem lugtevævet øverst i næsehulen, der er en udløber fra hjernen. Det sidder to tommer under dette væv.

12-14 fyldninger udgør 10 gram kviksølv, og giftigheden regnes i mikrogram. Et tab af 50% på fem år betyder tab på mere end 1.300 mikrogram dagligt. 3 gram er lig med 120 millioner kviksølvatomer i hver af vores 75 trillioner celler.

Tre kemiske reaktioner er vigtige.

  1. Dannelse af skadelige frie iltradikaler af typen hydroxylradikaler, der er de farligste. Når disse radikaler omsættes, dannes der nye frie radikaler – genbrug! De angriber de cirka 3.000 millioner DNA’er i hver celle.
  2. Kviksølv kombineres med svovl i form af SH-grupper. Cystein og gluthation.

Vigtige enzymer lammes.

  1. Kviksølv omdannes bakterielt til organisk kviksølv, der gennemtrænger alle         

barrierer.

Kviksølv ophobes i fødekæden.

Det er svært at udspecificere ændringer forårsaget af små mængder kviksølv. Skaderne opstår gradvist og ubemærket. Når der endelig kommer neurologiske symptomer, er der sket udbredte skader på hjernen.

Forbindelserne mellem kviksølv og svovl er ekstremt uopløselige i vand. Halveringstiden i centralnervesystemet er derfor mere end 25 år. Når en celle dør, vandrer kviksølvet i den ind i nabocellen og fortsætter med at destruere. Kviksølv bliver altså hængende i kroppen og findes kun i minimale mængder i blod og urin. Målinger af blod og urin er derfor værdiløse.

Kviksølv er en fremtrædende årsag til kroniske sygdomme, når man ikke har en genetisk betinget modstandskraft mod tungmetaller. Det drejer sig om 20% af befolkningen.    

Kviksølv bliver altså ikke i amalgamen, men fordamper fra den.

Tandlæger får dampe op gennem næsen, når de borer i gamle fyldninger, hvilket kan medføre en betydelig forgiftning af både tandlægen og patienten.

Brugen af amalgam er det støre ukontrollerede eksperiment med mennesker nogensinde. Det er et kæmpe tab af ressourcer.

Hvor meget er vores stamceller mon forgiftede?

Amerikaneren Hal Huggins har vist, at hvis man fjerner amalgam på den rigtige måde, vil man kunne normalisere sygdomme som leukæmi, epilepsi, fibromyalgi, for højt blodtryk, for meget kolsterol i blodet, dissemineret sclerose mm.

Det er helt oplagt, at de kemiske reaktioner i kroppen på udsættelse for kviksølv fremskynder aldringsprocessen og celledød. Samtidig fremmer kviksølv de sygdomme, der skyldes degeneration på grund af alderen.

Målet må være, at vi kan leve en rimeligt sygdomsfri tilværelse til højt op i alderen, og så dø i løbet af en kort periode eller pludseligt.

Man kan læse mere på www.hugnet.com , blandt andet på råd om kosttilskud.

Det er nærmest en skandale, at man i EU vil fjerne muligheden for at købe kosttilskud i de mængder, der er nødvendige for at begrænse de skader, som udsættelsen for skadelige kemiske stoffer som fx kviksølv nødvendiggør.


Birgitta Brunes. Svensk praktiserende læge.

E-mail: birgitta@brunes.se

”Kan sclerose kureres? Kliniske erfaringer”.

Birgitta Brunes har selv sclerose fra 1979, og har været meget syg af det, men har gennem at samle sig viden og erfaringer opnået at kunne leve godt med sin sygdom uden særlige symptomer. Hun har nu specialiseret sig i behandlingen af sclerose.

Birgitta Brunes ser symptomerne ved sclerose (MS) som et resultat af mangler og ubalancer mellem centralnervesystemets neurotransmittere (signalstoffer) på receptorplanet (der hvor neurotransmitterne sætter sig på nervecellen og virker). Hver neurotransmitter har sin egen samling symptomer. Man har derfor flyttet opmærksomheden væk fra skader på myelinet (isoleringen omkring nerverne), som skyldes en autoimmun proces, formentlig udviklet på baggrund af en virusinfektion og diverse andre ting, til synapsen – forbindelsen mellem nervecellerne, hvor neurotransmitterne virker.

Behandlingen hviler på tre ting: Afgiftning, psykoterapi og medicinsk behandling, der er rettet mod korrektion af de ubalancer, der medfører symptomerne.

Birgitte Brunes startede med at sige: ”Jeg skal nu sige nogle meget kontroversielle ting. Det gør mig ikke populær hos neurologerne”.

Symptomerne på sclerose kan kureres, men den arvelige tilbøjelighed kan ikke. Sygdommen kan behandles på en sådan måde, at man kan genvinde sin funktion og sin sundhed.

Sclerose er ikke kun een sygdom, men flere syndromer, samlinger af symptomer på basis af nedbrydning af nervernes myelinskeder. Symptomerne er først og fremmest ekstrem træthed, problemer med at styre arme og ben, problemer med hukommelse, koncentration og med at bruge hjernen. Altså mere et syndrom end en sygdom.  Det er meget forskelligt, hvordan sygdommen arter sig hos den enkelte.

Det er et samspil mellem arv (genetik), personlighed, livsstil, metaller og B112-mangel, der tilsammen fører til ubalance mellem neurotransmitterne, forstyrrelser i impuls flow’et og symptomer fra målorganerne. Der er mange med metalallergi, som kan påvises ved Melisa-testen. Kviksølv, guld og nikkel især.

Hæmmede agressioner og en stærk vilje kan spille en rolle. Det kan mutationer, stress, krav udefra, skader og besværlige partnerforhold også.

B12-mangel kan skyldes dårlig ernæring eller ukendte faktorer.

Provokerende faktorer kommer ofte efter en forudgående periode med fx træthed. Der kan fx være tale om stress, kviksølv i vacciner (thiomersal) eller andet.

Sundheden kan bedres ved fjernelse af amalgamfyldninger. Vist på universitetet i Ulm.

Det er problemer med methyleringen (the methylation cycle) der er forstyrret ved sclerose. Der kommer ophobning af aminosyren homocystein, der blandt andet fremmer

åreforkalkning og dermed hjerte- og kredsløbssygdomme.

Vores fødevarer indeholder mindre og mindre B12-vitamin. Derudover har vegetarianere problemer (veganere). Patienter med sclerose har more homocystein i rygmarvsvædsken og lavt indhold af B12-vitamin.

Birgitta Brunes fokuserer meget på synapsekløften, den præsynaptiske terminal, hvor neurotransmitterne virker, og dannelsen af neurotransmittere. Hver transmitter har sit eget udgangspunkt – substrat - fra et stof. Fx dannes serotonin ud fra aminosyren tryptofan.  

Neurotransmitterne videresender de elektriske impulser fra nerverne. En god balance mellem neurotransmitterne er nødvendig, for at videreledningen af impulserne fungerer ordentligt. Svovlholdige enzymer er nødvendige denne proces. Patienter med sclerose har en lav enzymaktivitet fra nogle af de enzymer, der er nødvendige for dannelsen af neurotransmitterne.

Det er nødvendigt at lytte til kroppen og undgå enhver ting, der gør symptomerne værre.

Man kan se mange symptomer på mangel på neurotransmitteren acetylkolin ved sclerose.

Mange lægemidler har indflydelse på neurotransmitterne. Fx blokerer Antabus for dannelsen af noradrenalin. Mange bivirkninger af lægemidler er de samme som symptomerne ved sclerose.

Lave niveauer af noradrenalin sammen med højere niveauer af acetylkolin giver en klynge af sclerose-symptomer. Behandlingen er så at øge virkningen af noradrenalin.

Lavt niveau af acetylkolin sammen med et højt af noradrenalin giver også en klynge af sclerose-symptomer. Behandlingen er så at øge den kolinergiske transmission.

Lavt serotonin sammen med højere noradrenalin giver også en samling symptomer, hvoraf nogen findes ved sclerose. Behandlingen er så at øge den serotonergiske transmission. Lavt noradrenalin og højt dopamin giver tilsvarende en række symptomer, der skal korrigeres ved at øge mængden af noradrenalin. Lavt dopamin giver fx uro i benene (”restless legs”), hvor behandling med Parkinsonmidlet levodopa kan hjælpe.

En bog ved navn ”Brain Longevity” fra USA skal have et godt kapitel om, hvordan man

kan regulere hjernens neurotransmittere.  


Michael W. Pariza, Ph.D. Professor, Food Research Institute, Department of Food Microbiology and Toxicology, University of Wisconsin.

E-mail: mwpariza@facstaff.wisc.edu

Sundhed, langt liv og fedtsyrebalance

Fedtsyrer er nødvendige for at opretholde livet, da de giver både brændstof og struktur. Fedt er den med koncentrerede form for energi, der er til rådighed for kroppen. Men hvis indtaget af kalorier overstiger energibehovet, så aflejres der fedt, hvilket kan føre til fedme og dertil hørende problemer med sundheden.

Fedtsyrer giver struktur til cellemembranerne og til regulation af livsnødvendige biokemiske processer gennem højspecifikke cellulære signalmekanismer. Hvis disse signalmekanismer ikke fungerer ordentligt, kan resultatet blive sundhedsproblemer som fx astma og kronisk vægttab. Michael Pariza ville med sin forelæsning omtale vigtigheden af fedtsyrebalancen for sundheden og livslængden, med særlig vægt på ny forskning, som peger på vigtigheden af ved hjælp af konjugeret linolsyre – CLA -at opnå og vedligeholde denne balance.

Det viste sig, at Pariza havde tæt forbindelse til et firma med interesser i fedtsyreindustrien, især CLA. Så det blev en salgstale for CLA, som eer en af fleree isomerer, der er forstadier til dannelse af arachidonsyre. Han hævdede, at CLA modvirker cancer, øger immunfunktionen samt nedsætter den nedbrydende virkning af stimulation af immunsystemet, formindsker astma og åreforkalkning, giver øget vækst hos unge gnavere, nedsætter fedttilvæksten og øger den magre kropsmasse. Blandt andet skal CLA kunne hæmme fedtcellernes genopfyldning med fedt efter vægttab.

Effektiviteten hois mennesker studeres stadig. Pariz hævdede, at der ikke er problemer med sikkerheden, men en af deltagerne ved Health Trends med god forstand på fedtsyrer, Oscar Umahro Cadogan, fik sat Pariza skakmat med bla. oplysninger om, at de rkan være problemer med øget insulinresistens og fedtlever ved brug af CLA.  


Hartmut Heine, Professor, Dr. rer. nat. med. habil. Institut for Antihomotoxisk Medicin og Grundsregulationsforskning i Baden Baden.

E-mail: HartmutHeine@aol.com

Homotoxikologi og en forurenet krop

Alle ikke-fysiologiske langtids stress-påvirkninger af en organisme resulterer i et tilpasnings-syndrom (adaptationssyndrom) med øget aktivering af den hypothalamiske- hypofysære, binyreakse og øget oxidativt stress med øget dannelse af frie radikaler. Ved diagnosen hænger adaptationssyndromet sammen med hypo-reaktivitet og overfølsomhed (hypersensitivity). Det er også disse symptomer, der ligger bag MCS – multiple chemical sensitivity – og kronisk træthedssyndrom, som er udbredt i industrialiserede lande.

På grund af den øgede dannelse af frie iltradikaler og det faktum, at de ikke bliver afgiftet, er adaptationssyndromet altid forbundet med latent vævsacidose. Laten vævsacidose er således starten på de vigtigste kroniske civilisationssygdomme som fx type 2 diabetes, arteriosclerose, kranspulsåresygdom, autoimmune sygdomme, leddegigt, slidgigt og svulster.

Vævsacidosen bliver nedsat ved at ændre kosten og om nødvendigt at give bikarbonat.

Antioxidativ behandling gives i overensstemmelse med reglerne for orthomolekylær medicin. Siden mange af de organiske miljøgifte er fedtopløselige, kan de frigøres ved faste, som også har en gavnlig virkning på udskillelsen af andre xenobiotika (naturlige go syntetiske organiske forbindelser, der ikke indgår i den menneskelige organismes normale biokemi. Udrensningen bør dog ske hurtigt, så giftene ikke re-distribueres, fx i musklerne.

Det homøopatiske kombinations-remedie Lymphomyosot har vist sig at være

virksomt her. Det indeholder kiselsyre, som frigør xenobiotika fra deres ekstracellulære matrix (væsken mellem cellerne og hårkarrene, som blandt andet indeholder et netværk af sukkerstoffer i form af glukosamin-glykaner og proteoglykaner) og derved renser denne og medfører lymfedrænage.

Indholdsstofferne i Lymphomyosot fremmer vandladningen og reducerer den hypo-reaktivitet og den hypersensitivitet, som ses ved adaptationssyndromet.

Den pro-inflammatoriske situation hos patienterne kan behandles meget effekt med det homøpatiske middel Traumeel. Dette homøopatiske kombinationspræparat indehlder, blandt andre ting, sesquiterpen laktoner, som hæmmer NfkappaB. Traumeel kan også trigge en immunologisk bystander reaktion, i hvilken Th3 lymfocytter bliver aktiveret, hvilket frigør den anti-inflammatoriske cytokiner, som omdanner vækstfaktor-beta  (TGF-beta), IL-4 og IL-10. Disse homøopatiske præparater har også reducerende evner, som de kan understøtte nedbrydningen af frie radikaler med.

Det er især væsken mellem kroppens celler, som er Heines specielle interesse – den extracellulære matrix. Han mener, vi er nødt til at ændre vores tænkning inden for medicinen. Vi må vide, hvorfor der så sjældent optræder en lineær effekt hos mennesker og dyr. Vi mangler viden om vores feed-back systemer og det system, der påvirker grund-reguleringen.

Han sammenligner blodkar og nerver med myceliet hos svampe.

Svage irritanter forværrer.  Moderat svære accelererer. Svære hæmmer. De allersværeste lindrer. Kroppen hjælper sig selv.

Det, der findes mellem celler og hårkar (kapillærer), er den ekstracellulære matrix. Heri findes et netværk af sukkerstoffer, og alle stofskifteprodukter skal passere igennem dette netværk. Det genetiske materiale er sekundært. For at det kan komme til udtryk, må det først informeres fra den ekstracellulære matrix, som er et informativt netværk foran cellerne.

Sukkerstofferne er glukosamino-glykaner og proteoglykaner.

Kviksølv fanges i den ekstracellulære matrix, går ikke ind i cellerne, men ændrer informationen til cellerne. Det ændrer cellernes produktion af kollagen fibre og deres funktion. I hjernestammen påvirker kviksølv hormonsystemet.

Ved psykologisk stress påvirkes neuropeptiderne. Psyke og soma går sammen.

Descartes splittede psyke og soma.

Vi er nødt til at adaptere, tilpasse os, men det går for det meste galt. Vi får fx en dårlig ernæring, fx hvidt mel og hvidt sukker.

Chondroitinsulfat, glycoproteiner, glycolipider – for det meste receptorer i cellemembranen. Det er informationsvejen til cellernes gener.

Ved for lidt følsomhed og overfølsomhed udvikler man smerter. Der dannes frie radikaler, og der kommer vævsacidose – sur reaktion i vævene. Man kan korrigere det hele ved at korrigere vævsacidosen.

Vi udsættes for en flod af syre gennem kroppen. De fører til acidose i vævene og til kroniske sygdomme. Acidosen nedbryder glukosamino-glykanerne og andre receptorer. Vævsacidosen fremmer inflammation, der dannes flere inflammatoriske cytokiner. Plasmin aktiveres, hvilket nedbryder proteo-glykanerne. Matrix metalloproteinase hæmmere versus metalloproteinaser.

Med alderen dannes der mere kollagen og proteo-glykanerne ændres.

Det metaboliske syndrom X.

Aldring er en pro-inflammatorisk proces med vævsacidose. Ingen terapi hjælper, hvis der

er vævsacidose. Først og fremmest ændre kosten til at blive base-dannende.

Kineserne beskæftiger sig først med ernæringen/kosten, dernæst gives råd om psykologisk motion i form af Tai Chi og Qi Gong. Til allersidst kommer akupunkturen.

Der er vigtigt at få smidt slaggerne og skidtet ud ved hjælp af udrensningsbehandling. Lymphmyosot kan bringe meget af slaggerne ud.

Man skal bruge homøopatiske midler, ikke midler med ingenting i, men med minus        D 6-14. Man skal opfriske glukosamino-glykanerne og genskabe en funktionel, afbalanceret tilstand. Det påvirker makrofagerne, der producerer cytokiner

Der er to veje til immunologisk tolerance:

  1. Lav dosis
  2. Høj dosis

Man skal bruge en passende kombination af antigener i lav dosis (D1 - D14) for at udløse en passende bystander reaktion. Det er tilstrækkeligt med lighed.

I Tyskland har hver femte på sygehus bivirkninger.

Man skal afsløre acidose med pH-papir (lakmuspapir) for at afsløre acidose. To timer efter et måltid skal urinen være basisk eller neutral.

Det er nødvendigt med et holistisk syn på grundreguleringssystemet. Man kan rense det med et komplekst homøopatisk middel.

Carsten Vagn-hansen hilser

 

As mentioned before rolex replica has given birth to its 12 variations due to its original graceful and classic design dated back to 1945. These12 variations, respectively, generate in many many beautiful hublot replica for both men and woman. To check them out, you may visit our professional Replica watches web to take a look. Among the large family of tag heuer replica sale you will definitely find the right Replica watch for you. Back to the point, today I am going to talk about a pair of replica watches sale. they are almost identical and just different at the dial color one with silver computer dial, the other one in rose gold. Both are decent timepieces. They will replica watches uk men with grace and show lady elegance. The silver dial appeals me better because, in my eyes, the silver animates the overall fake rolex sale theme and brings kind of freshness to the watch.